Udvalgte publikationer
På denne side finder du information om fænomenet ansigtsblindhed i form af forskellige forskningsartikler af projektets egne forfattere.
Gerlach & Starrfelt (2016): Medfødt ansigtsblindhed - en karakteristik af et underdiagnosticeret syndrom. Publiceret i “Best Practice”.
Denne korte artikel på dansk er udgivet i et fagblad for læger. Her beskrives medfødt ansigtsblindhed, og hvad man indtil videre ved om ansigtsblindhed. Vi har skrevet artiklen for at gøre læger opmærksomme på, at ansigtsblindhed findes, og hvordan man kan forstå det. Man er velkommen til at printe artiklen og give den til sin læge, hvis man har brug for, at han/hun ved mere om ansigtsblindhed.
Gerlach et al. (2019): Left hemisphere abnormalities in developmental prosopagnosia when looking at faces but not words. Publiceret i “Brain Communications”.
Artiklen omhandler et af vores studier, der undersøger genkendelse af ansigter, objekter og ord. I studiet anvendes den billeddannende teknik fMRI, som viser hvor, der opstår aktivitet i hjernen ved en bestemt opgave. Resultaterne fra studiet viste, at der er mindre aktivitet end normalt i bestemte områder i hjernen, der er forbundet med genkendelse af ansigter, når ansigtsblinde blev præsenteret for billeder af ansigter. Denne reducerede aktivitet var mest tydelig i den venstre hjernehalvdel, hvilket står i kontrast til tidligere forskningsstudier, der peger på at primært højre hjernehalvdel er involveret ved ansigtsgenkendelse. Man fandt dog normal aktivitet i venstre hjernehalvdel ved læsning hos ansigtsblinde, hvilket kan tyde på, at deltagerne kun har problemer med at genkende og huske det visuelle indtryk af et ansigt, men ikke af andre former såsom ord. I artiklen er der videre en spændende diskussion af, hvilke dele af hjernen, der står for genkendelsen af ansigter, og hvordan disse områder fungerer hos ansigtsblinde.
Hendel, Starrfelt & Gerlach (2019): The good, the bad, and the average: Characterizing the relationship between face and object processing across the face recognition spectrum. Publiceret i “Neuropsychologia”.
Studiet undersøger evnen til at genkende ansigter, ord og objekter hos en gruppe, der er særligt god til at genkende ansigter (”supergenkendere”), som sammenlignes med kontrolpersoner og en gruppe af personer med ansigtsblindhed.
Overordnet indikerede resultaterne fra studiet, at ”supergenkenderne” præsterede bemærkelsesværdigt bedre end de matchede kontrolpersoner, når det kom til at genkende ansigter, men faktisk også objekter og ord. Hos gruppen med ansigtsblinde deltagere fandt man, at evnen til at genkende ansigter, og til en vis udstrækning objekter, var nedsat, mens evnen til at læse ord var bevaret. På baggrund af disse fund diskuteres det videre i artiklen, hvorvidt evnen til at genkende understøttes af de samme kognitive mekanismer, uafhængigt af, om man kigger på ansigter, objekter eller ord, eller om der er en specifik mekanisme involveret i ansigtsgenkendelse.
Starrfelt et al. (2018): Reading in Developmental Prosopagnosia: Evidence for a Dissociation Between Word and Face Recognition. Publiceret i ”Neuropsychology”.
Tidligere studier har fundet en forringet evne til at genkende ansigter hos personer med medfødt ordblindhed. I dette forskningsstudie undersøges det, om personer, der har svært ved at genkende ansigter, også har svært ved at læse ord. Dette kan i så fald indikere, at de samme kognitive processer bruges til genkendelse af både ord og ansigter. Resultaterne fra studiet peger dog på en intakt evne til at genkende ord og til læsning hos ansigtsblinde, mens evnen til at genkende ansigter var forringet sammenlignet med en kontrolgruppe. Dette tyder på, at læsning og genkendelse af ansigter til en vis grad involverer forskellige processer i hjernen, og at disse også udvikles i hvert fald delvist uafhængig af hinanden. En forklaring på dette kan være, at genkendelse af henholdsvis ansigter og ord stiller forskellige krav til vores opfattelsesevne.
Klargaard et al. (2016): Topographic processing in developmental prosopagnosia: Preserved perception but impaired memory of scenes. Publiceret i ”Cognitive Neuropsychology”.
Mange personer med “ansigtsblindhed” (prosopagnosi) klager over, at de også har svært ved at finde rundt. Dette studie undersøger såkaldt ‘topografisk processering’ hos ansigtsblinde, dvs. evnen til at danne et mentalt kort og huske det. Dette dækker bl.a. over evnen til at kunne orientere sig og forestille sig, hvordan noget ser ud fra forskellige perspektiver. Den topografiske processering giver os også en rumlig forståelse af, hvor ting er placeret i forhold til hinanden. I dette studie undersøgte forfatterne to aspekter ved topografisk processering hos personer med ansigtsblindhed, nemlig hukommelse og perception (opfattelsesevnen). Til dette brugte de et computereksperiment, hvor deltagerne fik vist et landskab med nogle bjerge i forskellige former. Herefter blev deltagerne vist fire landskaber, hvoraf et af dem var det samme landskab fra tidligere, blot fra en ny vinkel. Studiets fund peger på, at de ansigtsblinde deltagere ikke havde svært ved at genkende landskabet, når det blev vist fra en ny vinkel, hvis de to landskaber blev vist samtidigt. Men de havde svært ved at huske, hvordan landskabet så ud, når de skulle huske det blandt fire mulige. Det var dog ikke alle, der havde problemer selv ved denne svære opgave, men en undergruppe. Vanskelighederne med at huske landskaber, men ikke at opfatte dem, hænger måske sammen med, at mange personer med prosopagnosi sagtens kan se ansigter, men har svært ved at huske dem.