Ansigtsblindhed - en lidelse, som rammer 2% af befolkningen

Prosopagnosi - også kaldet ansigtsblindhed er en lidelse, hvor evnen til at genkende ansigter er kraftigt svækket. Personer med ansigtsblindhed kan sagtens skelne mellem andre ting - øjnene fejler intet og man kan sagtens se ansigtet, men lige præcis at aflæse hvem det tilhører er svært - det gælder også selv ens eget spejlbillede. Det er et svært socialt handicap, som kan føre til social isolation og man ved stadig ikke specielt meget om sygdommen. På Syddansk og Københavns Universitet har vi netop opstartet et forskningsprojekt, som søger mere viden om lidelsen. Her kan du læse mere om vores projekt, teste dig selv og finde viden om ansigtsblindhed.


Ansigter er en særlig form for stimuli: De har en høj grad af detaljer, og vi kan skelne mellem dem på individniveau. Vi er eksperter i at skelne imellem ansigter, fordi vi siden fødslen har dannet erfaring og ekspertise i at skelne imellem ansigter. Man kan derfor tale om at mennesker genkender ansigter på underbegrebsniveau, fordi personer med ansigtsblindhed tit ikke har nogen problemer med at skelne imellem andre typer objekter men kun ansigter.

Årsagerne til at man bliver ansigtsblind er ofte at man bliver udsat for hjerneskade, men det kan også være et medfødt problem. Ansigtsblindhed, som ikke opstår på baggrund af hjerneskade ved man stadig ikke meget om, derfor er der brug for mere viden om lidelsen.

Selvom man først for nylig har opdaget lidelsen er man sikker på at det er en lidelse, som har eksisteret i mange år, men det moderne samfund gør ansigtsblindhed til en lidelse, som er langt værre at have i dag end tidligere. I dag flytter vi os mere og møder hele tiden nye mennesker og ansigter, i modsætning til før, hvor nogle mennesker kunne leve et helt liv det samme sted. Vi skifter oftere arbejde og massemedier og sociale platforme præsenterer os dagligt for nye ansigter vi skal huske.