Ansigtsblind

Scorer du lavere end 65 % i testen, kunne det tyde på ansigtsblindhed. Hvis du er interesseret i at få det undersøgt nærmere ved at deltage i vores projekt, må du meget gerne kontakte os.

Super-Genkender

Der er også nogle, der er det, vi kalder for Super-Genkendere. Det er personer som er særligt gode til at genkende andre, selv hvis det er lang tid siden, de har set dem og selv efter et enkelt møde. Mener du, at du er en af dem, så tag testen! Hvis du mener, du er særligt god til at genkende ansigter, må du meget gerne kontakte os, hvis du er interesseret i at deltage i vores projekt.

Deltag

Deltagelse i projektet vil typisk forløbe sådan, at man ved tilmelding modtager et brev med en række spørgeskemaer, som skal udfyldes og sendes retur til os. 

Herefter vil man blive indkaldt til en test runde, som vil forløbe over ca. 3-4 timer. Testningen kan foregå på Institut for Psykologi, Københavns Universitet i København, eller på Syddansk Universitet i Odense. Dette er alt efter hvad, der er mest belejligt for dig som deltager, og det vil altid være et tidspunkt, som passer godt for dig. Efter den første testrunde, vil vi typisk kunne angive, om du lider af ansigtsblindhed. Der vil derefter være mulighed for at deltage i videre undersøgelser bestående af yderligere testning og eventuelt hjernescanning. 

Det vil altid være frivilligt, hvorvidt du har lyst til at fortsætte deltagelsen, og du vil på ethvert givent tidspunkt kunne trække dig fra projektet, hvis du ikke længere ønsker at deltage.

Hvis du interesseret i at deltage i vores projekt om ansigtsblindhed, så er du meget velkommen til at kontakte Randi Starrfelt eller Christian Gerlach.

Fortæl gerne i din mail om hvordan du oplever det at være ansigtsblind, gerne også hvad du scorede i testen og spørgeskemaet.